100 unge HG elever på lederkursus 

  Er du fremtidens leder?

… var temaet da Tietgen HG, i weekenden den 3.-5. februar, lånte lokaler ud til HG elever fra hele landet - elever, der alle havde sagt - ja tak - til at tage udfordringen op…

Tietgen HGs lokaler lå ikke stille hen. Ca. 100 elever indtog skolen for at deltage i LH’s (Landssammenslutningen for Handelsskoleelever) årlige kursus. Og denne gang med fokus på ledelse og forskellige ledelsesværktøjer.

Gennem ny viden, øvelser og personlig sparring blev eleverne introduceret til lederskabsteknikker, som fx Personlig og Social ledelse, Projektstyring og Mødeteknik.

Tilde Mardahl Hansen, sekretariatsleder udtaler: ”Vi havde håbet på 30-40 deltagere, og vi blev derfor superglade da hele 96 unge fra hele landet tilmeldte sig vores kursus. TietgenSkolen ligger jo rigtig bekvemt midt i landet, og tæt ved tog og bus, samtidig med at vi har haft perfekte rammer på skolen til vores kursus. Vi håber bestemt vi en anden gang kan låne skolen til vores kurser og arrangementer.”

Bo Ravn, forstander for Tietgen HG udtaler at ”vi også fremover vil se positivt på sådanne arrangementer, som kan komme både skolens egne elever og andre skolers elevers til gavn.”


5. februar 2012

Hvad er Personlig og Social ledelse?