Handelsassistent, service 

Specialet Handelsassistent - service, som er et af specialerne i handelsuddannelsen, er målrettet virksomheder, der primært beskæftiger sig med salg og formidling af serviceydelser.

Trindeling

Specialet Handelsassistent – service er en trindelt uddannelse, hvor Kundekontaktcenter er trin 1. 

Målet for uddannelsen

Den uddannede kan

  • planlægge og varetage kundeservicering selvstændigt ud fra virksomhedens retningslinjer og kvalitetsmål.
  • gennemføre professionelt salg af serviceydelser og give rådgivning herom selvstændigt.
  • varetage rådgivning af kunder selvstændigt gennem elektroniske medier.
  • foretage korrekt og hensigtsmæssig salgsplanlægning, herunder kalkulation af priser, tilbudsgivning, arrangere kundemøder samt foretage evaluering og kvalitetssikring af processen.
  • kommunikere om og markedsføre virksomhedens strategier i forhold til service, salg og produkter.
  • gennemføre de administrative arbejdsopgaver og rutiner i forbindelse med virksomhedens salgs- og servicefunktioner.
  • udføre servicefunktioner i overensstemmelse med virksomhedens overordnede servicekoncepter, interne procedurer og kvalitetskrav.

Praktikken

Under uddannelsen kan eleven beskæftige sig med arbejdsopgaver inden for områder som:


• ekspedition og salg
• planlægning, gennemførelse og afslutning af personlig kundeservice
• ordre- og aftalebehandling.
• planlægning af det opsøgende salg og deltagelse heri
• kalkulation af priser
• udarbejdelse af salgs- eller tilbudsbreve
• planlægning af kundearrangementer
• budgettering af markedsføringsaktiviteter
• afgivelse af standardtilbud
• behandling af reklamationer
• deltagelse i planlægning og gennemførelse af aktiviteter og kampagner.

Skolen

Undervisningen på skolen starter med en bunden del på 4 uger og omfatter fagene:

• Servicesalg
• Kommunikation via elektroniske medier.

Dernæst skal virksomhed og elev selv sammensætte de øvrige 3-7 uger med fag fra et katalog der indeholder emner som fx:

• Administration og service
• Skriftlig fremstilling
• International handel
• Præsentationsteknik og personlig fremtræden
• Indkøb
• Space management
• Logistikmetoder
• Vareeksponering og events

I alt er der 8-12 ugers skoleophold inkl. den afsluttende fagprøve, der har en varighed af 1 uge, og som gennemføres inden for det sidste halve år af uddannelsen.
 

Uddannelsestiden

Uddannelsestiden afhænger af elevens baggrund.

Uddannelsesaftalen varer 2 år for elever med:
• 2-årigt grundforløb (HG)
• særligt tilrettelagt 1-årigt grundforløb (HGV)
• grundforløb for studenter, hf og htx (HGS)
• hhx.

Uddannelsesaftalen varer op til 2 år og 12 uger når eleven:
• er student, har hf- eller htx-eksamen og starter sin uddannelse direkte i virksomheden.

Uddannelsesaftalen varer 4 år – inkl. op til 50 ugers grundforløb – når eleven:
• starter sin uddannelse direkte i virksomheden.

Uddannelsesaftalen varer 2 år, hvis eleven:
• har gennemført uddannelsestrinnet Kundekontaktcenter.

I andre situationer: kontakt TietgenSkolens PraktikService.

Adgangskrav

For at kunne påbegynde skoleundervisningen i specialet Handelsassistent, service i handelsuddannelsen er det en betingelse, at eleven har bestået følgende fag med mindst karakteren 02:

• Dansk, niveau D
• Erhvervsøkonomi, niveau D
• Informationsteknologi, niveau C
• Salg og service, niveau C

Endelig skal følgende fag være gennemført:

• Engelsk, niveau E
• Samfundsfag, niveau D
• 2. fremmedsprog, niveau E

EUD+

Det er muligt at gennemføre specialet Handelsassistent – service som EUD+, hvis eleven:

• har gennemført trin 1 (Kundekontaktcenter)
• har haft min. ½ års relevant erhvervsarbejde efter trin 1
• er under 25 år.

Kontakt PraktikService for yderligere oplysninger.

Kviknummer: 6630