På Tietgen Detail sætter vi den enkelte elev og dennes læring i centrum. Vi møder eleven med tydelighed, nærvær og respekt. Tietgen Detail påtager sig det pædagogiske og faglige ansvar, der sikrer, at eleven kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt.
Gennem udbuddet af det obligatoriske hovedforløb, valgfrie specialefag og påbygning tager vi som skole ansvar for logiske sammenhænge, kvalificerede valg og differentierede forløb.
Eleverne fordeles således på hovedforløb, der matcher den uddannelsesaftale, der er indgået mellem elev og virksomhed.
Tietgen Detail består af et underviserteam, der alle har en praktisk baggrund i detailhandelen samt en teoretisk overbygning. Dette bevirker, at underviserne kender elevernes hverdag i virksomheden, og undervisningen vil på denne måde leve op til intentionerne om en vekseluddannelse.
>> Download: Lokal undervisningsplan for Tietgen hovedforløb.