Ny mesterlære er et tilbud til elever og virksomheder, der ønsker en større fleksibilitet i forhold til HG uddannelsen.
Elever på Ny mesterlære opnår de samme kompetencer og slutmål med uddannelsen, den er blot tilrettelagt på en anden måde.
Mesterlæren er et samarbejde mellem virksomheden, TietgenSkolen og eleven. Den omfatter både uddannelsen som salgsassistent (i alt 4 år) eller butiksmedhjælper (i alt 2 år), og uanset hvilken model der vælges, tilknyttes der en fast kontaktperson fra skolen, der støtter op omkring uddannelsen, og som besøger eleven i virksomheden.
I den første halvdel af uddannelsen arbejder eleven i virksomheden sideløbende med undervisningen på TietgenSkolen. Der undervises to dage om ugen (typisk tirsdag og onsdag) i moduler af 14 ugers varighed. Resten af ugen arbejder eleven i virksomheden.
Undervisningen afsluttes med en praktisk prøve, der tager udgangspunkt i elevens hverdag i virksomheden.