Ro, regelmæssighed og relevante valg er kodeord for organiseringen af undervisningen på HG Erhverv. Eleverne vil derfor i næsten alle fag følges ad på samme hold, således at holdet bliver en solid social ramme om elevens skolegang.
Der er fra skolestart meget fokus på de personlige og sociale kompetencer, mens de faglige kompetencer nedtones. Under arbejdet med de personlige og sociale kompetencer inddrages de faglige kompetencer mere og mere. Undervisningen tilrettelægges konkret og praksisnært for at øge ”brugsværdien” for eleven.
Der arbejdes med forskellige former for undervisningsdifferentiering. Der er fokus på udnyttelse af elevens stærke sider og indarbejdelse af gode indlæringsmetoder.
For elever med danskfaglige problemer (læsning og/eller skrivning), er der tilbud om særlige fagmoduler.
Skoleåret er bygget op over tematiserede perioder. En periode består af 1-3 ugers grundfag og en uges profilfag således, at der hele tiden opnås variation og vekselvirkning mellem grundfag og profilfag. Hvert semester (halvår)afsluttes med et temaprojekt.
Grundfagene evalueres med standpunktskarakter og eventuel udtrækning til eksamen. Efter hver profilfagsperiode foretages en evaluering, som sikrer at eleverne har opnået de opstillede kompetencemål for perioden.
Der vil i uddannelsesforløbet være rig mulighed for at møde erhvervslivet på tæt hold gennem de skemalagte praktikophold, der tilrettelægges sammen med eleven og tager udgangspunkt i elevens mål og ønsker.
>> Om HG Erhverv
>> Læringsmiljø
>> Uddannelsens opbygning